Jeg var efterhånden blevet lidt for inaktiv efter min egen smag, så jeg besluttede mig for at komme mere i gang og købe endnu et nyt stykke legetøj i håb om, at det kunne hjælpe mig med at forbedre konditionen og komme i form igen.
Jeg er ikke den store løber. Jeg går ture indimellem, og da jeg købte uret, var jeg lige begyndt at gå i fitnesscenter et par gange om ugen og deltage i en enkelt holdtime nu og da, for eksempel yoga. Så selv om navnet Forerunner ret tydeligt afslører, hvem Garmin henvender sig til, ville jeg have et godt allround-fitnessur, ikke noget, der går ud fra, at jeg træner til et maraton.
Jeg må dog indrømme, at en af de væsentligste grunde til, at jeg overhovedet ville have et nyt Garmin, var … at jeg kunne få en urskive inspireret af Kingdom Come: Deliverance. Tanken om at gå rundt med et middelalderligt solur på håndleddet tiltalte mig faktisk ret meget.
Inden jeg besluttede mig for Forerunner 70, brugte jeg en hel del tid på at gennemgå Garmins nyeste modeller for at finde det billigste ur, der kunne alt det, jeg rent faktisk havde brug for. Jeg var ikke ude efter det mest imponerende specifikationsark eller alle de smarte funktioner, jeg måske ville prøve én gang og så glemme. Jeg ville bare have det rigtige ur. Jeg gav 186 £ for mit (cirka 245 USD eller 220 €, afhængigt af valutakurserne eller hvilken politisk begivenhed der nu lige ryster verden). Prisen er en vigtig del af grunden til, at jeg er så glad for det, især når visse smartwatches koster fem gange så meget, hvis ikke mere.
Det afløser mit gamle Garmin Forerunner 35, som faktisk stadig fungerer fint! Men det var en langt mere enkel enhed uden farveskærm og med et antal pixels, man nærmest kunne tælle på fingrene af begge hænder. Der var ikke noget galt med Forerunner 35 til løb, men til den øvrige motion, jeg gerne ville dyrke, duede det ikke rigtig, fordi det manglede så mange funktioner. For eksempel var den eneste nogenlunde relevante profil til noget som styrketræning »Cardio«, så praktisk talt enhver øvelse måtte registreres under samme generiske kategori. Det var ikke særlig nyttigt og nok heller ikke særlig præcist, fordi uret reelt ikke vidste, hvad jeg foretog mig. Forskellen på, hvad det nyere ur kan fortælle mig om træning, søvn og restitution, er betydelig.
Så selv om Forerunner 70 ligger i den billigere ende af Garmins sortiment, har det virkelig overrasket mig, hvor mange brugbare funktioner der er med, og hvor meget bedre det er end mit tidligere Forerunner.
Et rigtigt ur, ikke en latterlig gadget
Jeg bør nok forklare lidt om min smag i ure, for den er en del af grunden til, at netop denne model tiltaler mig. Jeg er typen, der godt kan lide et klassisk Casio eller Seiko eller noget tilsvarende afdæmpet og diskret. Jeg har ikke nødvendigvis lyst til at spænde en kæmpestor gadget på håndleddet, og nogle smartwatches, især dem med enorme urskiver og tykke, kulørte remme, ser efter min mening ærligt talt lidt latterlige ud. Hvis din store ambition derimod er at ligne Inspector Gadget, så slå dig endelig løs.
Det slipper Forerunner 70 uden om. Det er ret diskret og efter min mening også stilfuldt i sig selv. Derfor valgte jeg den sorte udgave. Der sidder ganske vist en knaldgul Start/Stop-knap på siden, som jeg forestiller mig kan irritere folk, der går meget op i farvekoordinering, men den generer ikke mig. Det ligner et rigtigt ur, og det er en del af charmen: trods alt det, det kan, er det i sidste ende stadig et ur.
Heldigvis føles det også som et rigtigt ur. Jeg er ikke normalt typen, der bryder sig om at have ur på hele tiden, men det er let nok, omkring 40 gram ifølge Garmin, og den medfølgende silikonerem er så behagelig, at jeg går med det stort set døgnet rundt. Jeg tager det som regel af, når jeg går i bad, men ellers lægger jeg næsten ikke mærke til det, heller ikke om natten. Dermed kan jeg få oplysninger om søvn og restitution uden at føle, at jeg har en ubehagelig klump spændt om håndleddet, mens jeg prøver at sove.
Og hvis du gerne vil matche uret med tøjet, er det også meget nemt at skifte urskive. Når skærmen er slukket, ser uret endnu mere diskret og elegant ud. Det understøtter også Always On Display, hvis man er til den slags, men for mig fungerer det glimrende, at skærmen tændes, når jeg bevæger håndleddet eller trykker på den.
Skærmkvalitet og problemet med skærmbeskyttelse
En af de mest åbenlyse opgraderinger fra mit gamle Forerunner 35 er skærmen. Forerunner 70 har en farverig AMOLED-skærm på 1,2 tommer med en opløsning på 390 × 390 pixels, og den ser fremragende ud. Farverne er klare, alt står tydeligt, og jeg har ikke haft problemer med at læse den udendørs. Sollys kan godt give lidt genskin, men ikke nok til, at jeg ikke kan se, hvad der står på skærmen.
Selvfølgelig kan man altid finde et ur med en mere avanceret skærm eller flere pixels, men har jeg egentlig brug for det i et fitnessur? Det synes jeg virkelig ikke. Denne skærm er allerede mere end god nok til at vise klokkeslættet og alle de oplysninger, jeg vil have. Jeg kan ikke se meningen med at jagte et imponerende PPI-tal bare for tallenes skyld, uden nogen praktisk fordel, mens man smadrer enhver chance for ordentlig batteritid (jeg kigger på dig, Apple!). Jeg stoler på, at Garmin har valgt en passende opløsning og afvejet fordelene mod ulemperne ved hele tiden bare at putte mere og mere i.
Skærmen har kemisk hærdet glas, og efter min erfaring virker det af god kvalitet og meget modstandsdygtigt over for ridser. Nogle af Garmins finere modeller bruger safirglas i stedet, men personligt tvivler jeg på, at jeg ville kunne mærke forskel. Bortset fra på prisskiltet, altså.
Det forhindrer mig dog ikke i at anbefale skærmbeskyttelse. Som med en telefon eller tablet er det bedre at være på den sikre side. En ridset skærmbeskytter kan du altid skifte. Selve skærmen? Ikke helt så let.
Jeg prøvede først et par stive skærmbeskyttere af glas, og ingen af dem sad ordentligt. Der kom bobler under dem, og de begyndte at løsne sig fra glasset. Jeg ved ikke med sikkerhed, om det skyldes skærmens form eller konturen ved kanterne, men jeg ved, at de stive udgaver, jeg prøvede, simpelthen ikke passede. Bløde TPU-film fungerer derimod rigtig godt. De sidder ordentligt, og skærmen ser stadig lige så farverig og klar ud nedenunder. Så hvis du er på udkig efter et nyt Garmin-ur, hvad enten det er dette eller en anden model, ville jeg sørge for at vælge en blød TPU-skærmbeskytter af god kvalitet (der findes sikkert nogle, der gør skærmen forfærdeligt mat og tåget, så vælg med omhu).
Knapper, touchskærm og betjening
Den måde, man betjener uret på, er efter min mening endnu en ting, Garmin har ramt rigtigt. Ud over touchskærmen har det fem fysiske knapper med ligetil funktioner som Start, Stop, Tilbage, Menu, Op og Ned, alt efter hvor man er i brugerfladen. Det bliver næppe meget mere forståeligt, og jeg er glad for, at jeg ikke skal nøjes med at swipe på en skærm eller lave armbevægelser.
Når det er sagt, betyder ligetil knapper ikke, at jeg straks forstod alle tastetryk. Det krævede lidt tilvænning at starte en aktivitet, stoppe den og så rent faktisk afslutte og gemme den. Der er flere trin og knaptryk, og i begyndelsen måtte jeg tænke over, hvad der kom som det næste. Efter nogle gange, hvor jeg fik rækkefølgen ind under huden, blev det dog intuitivt i stedet for besværligt.
Aktiviteter: løb er kun én af dem
Det hedder jo Forerunner, så fokus på løb burde vel ikke overraske nogen. Men jeg synes bestemt ikke, man skal afskrive det, bare fordi man ikke primært løber. Garmin reklamerer med over 80 indbyggede sportsapps, hvilket ærlig talt er et fuldstændig latterligt antal aktiviteter for noget, man spænder om håndleddet. For mig er navnet Forerunner lige så meget en måde at markedsføre uret til løbere på som en beskrivelse af, hvad det faktisk kan bruges til. I praksis er det et alsidigt fitnessur til alle mulige aktiviteter. Garmin er selvfølgelig nødt til at henvende de forskellige serier til bestemte grupper af sportsudøvere.
For at give dig en idé om, hvor mange aktiviteter vi taler om, kommer her listen over profiler fra Garmins manual, opdelt i kategorier. Kig dem bare igennem, hvis du er nysgerrig, eller skim listen og læs videre. Jeg tror, pointen står klart uanset hvad!
- Løb: løb, løb på løbebånd, løb på indendørs bane, løb på udendørs bane, trailløb, ultraløb, forhindringsløb og virtuelt løb.
- Cykling: cykling, landevejscykling, mountainbike, gravelcykling, cykelpendling, cykelture, indendørs cykling, elcykling, elektrisk mountainbike og cykelcross.
- Svømning: svømning i bassin.
- Fitness og træningscenter: styrketræning, cardio, crosstrainer/ellipsetræner, HIIT, trappemaskine, sjipning, indendørs roning, boksning, mixed martial arts, mobilitet, pilates, indendørs gang, indendørs langrend og yoga.
- Udendørsaktiviteter: gang, vandring, rucking (gang med vægt), bjergbestigning, ridning, discgolf, bueskydning og rulleskøjteløb.
- Vintersport: skiløb, snowboarding, klassisk langrend, skøjtelangrend, skøjteløb, snesko og snescooterkørsel.
- Vandsport: udendørs roning, kajak, standup-paddleboarding og snorkling.
- Holdsport: fodbold, amerikansk fodbold, basketball, baseball, softball, cricket, rugby, lacrosse, volleyball, landhockey, ishockey og ultimate frisbee.
- Ketchersport: tennis, bordtennis, badminton, squash, pickleball, padel, platformtennis og racquetball.
- Motorsport: motorcykelkørsel, motocross, ATV/quadkørsel og overlanding.
- Andet: åndedrætsøvelser.
Det er lidt af et udvalg, ikke? Og jeg føler bestemt ikke, at jeg skal bruge dem alle sammen. For mit eget vedkommende er de oplagte aktiviteter gang, løb, roning, crosstrainer og yoga. Det er en del af tiltrækningen: her er nok til, at en masse forskellige mennesker kan finde noget, der passer, uden at nogen behøver bruge samtlige funktioner.
Nogle aktiviteter lader dig også opdele en træning i omgange, gentagelser, intervaller eller separate dele. Tag yoga som eksempel: Man kan registrere eller tage tid på hver enkelt stilling, men jeg lader hele holdtimen køre som én aktivitet fra start til slut. Jeg er der for at dyrke yoga, ikke for at bruge hele timen på at rode med uret og vælge, hvilken stilling jeg nu laver. Det er fint, at detaljerne er der for dem, der ønsker dem; jeg har bare ikke brug for dem.
En aktivitet, der virkelig kom som en positiv overraskelse, er den særlige motorcykeltilstand. Jeg vidste ikke engang, at uret havde en profil til motorcykelkørsel, da jeg købte det, men det kan registrere en tur og vise ruten, gennemsnitsfarten og forskellige andre tal, omtrent som ved løb eller cykling. Det anslår endda kalorieforbruget. Hvor alvorligt man skal tage et kalorieestimat fra en motorcykeltur, er så et andet spørgsmål, men jeg synes, det hele er uventet sjovt.
Det er en lille ekstra funktion, jeg ikke havde forventet af et løbeur, og endnu en grund til at tage ud at køre! »Forbrændte jeg flere kalorier på en times motorcykeltur end på 20 minutters sved på panden i fitnesscenteret? Ha! Tag den, fitnesscenter!« Og som du kan se i videoen herunder, går det meget hurtigt og nemt at starte en aktivitet fra den forudindstillede genvejsmenu.
Og hvis ingen af alle de aktiviteter mod forventning lige er det, du leder efter, lader Garmin dig endda oprette dine egne. Du kan tage udgangspunkt i en eksisterende aktivitet eller lave en ny, give den et valgfrit navn og indstille blandt andet dataskærmene og andre understøttede funktioner. I teorien kunne du altså oprette en aktivitet med navnet »Tager opvasken, fordi min partner er doven«, eller en kortere udgave, hvis Garmin ikke har plads til hele klagen. Start aktiviteten, når du går i gang med opvasken, stop den, når du er færdig, og så har du en registrering af, hvor lang tid det tog, sammen med de øvrige oplysninger, aktiviteten er indstillet til at måle. Med tiden kan du gennemgå historikken og regne præcist ud, hvor mange timer af dit liv du har brugt på at vaske op, fordi din partner er doven. Om det er særlig klogt at fremlægge det bevis for din partner, er så en helt anden sag.
GPS: mere end rigeligt til mig
Uret har indbygget GPS med understøttelse af flere satellitsystemer, selv om det ikke er en af Garmins dyrere modeller med multibånds-GPS. De mere avancerede positioneringssystemer kan være nyttige, især når signalet er dårligt. Forerunner 70 mangler også det særskilte elektroniske kompas, som findes i visse dyrere ure, men kan stadig tilbyde vejledning langs ruter og baner. Retningen beregnes ud fra ændringer i positionen, ikke ved at uret selv ved, hvilken vej du kigger.
For mig er det afgørende dog forskellen mellem en specifikation, der ser anderledes ud på papiret, og et reelt problem. Jeg har aldrig haft nævneværdige problemer med GPS’en i mit ur. Indimellem virker det, som om det lige skal bruge en lille smule bevægelse, når jeg går ud ad døren, måske de første fem-ti meter, før det bekræfter, at GPS-positionen er klar. Det er blot mit indtryk fra brugen, ikke en præcis måling af, hvor hurtigt uret finder satellitterne.
Derudover har det bare virket. Jeg kan ikke huske, at GPS’en uventet er faldet ud, og jeg har ikke oplevet noget, der får mig til at ønske, at jeg havde købt en finere model. Til gåture, en lejlighedsvis løbetur, motorcykelkørsel og de udendørsaktiviteter, jeg rent faktisk laver, er det mere end rigeligt. Jeg forstår godt, hvorfor folk med andre krav til friluftsliv eller navigation kan foretrække en dyrere model, men jeg har simpelthen ikke brug for den.
Pulsmåling: overraskende tæt på de andre målinger
Jeg har også gentagne gange sammenlignet pulsaflæsningerne med håndsensorerne på cardiomaskinerne i mit fitnesscenter og med mit OMRON-blodtryksapparat. Jeg har nok lavet de sammenligninger et par dusin gange, især på maskiner som crosstraineren, og tallene ligger bemærkelsesværdigt tæt. Nogle gange er de identiske; oftest ligger de kun cirka ét slag i minuttet fra hinanden i den ene eller anden retning.
Det er den slags præstation, der betyder noget for mig. Jeg føler ikke noget behov for at jagte mere og mere sensorteknologi, bare fordi en producent kan presse det ind i et ur. Det afgørende er, om oplysningerne er nyttige. Hvis jeg får tal, der virker pålidelige, til de aktiviteter jeg faktisk dyrker, er jeg ikke særlig interesseret i en konkurrence om, hvilket ur der tager flest målinger i sekundet eller har den mest avancerede hardware, for så at løbe tør for strøm inden for 24 timer på grund af alle de overdrevne funktioner. Endnu en gang: Jeg kigger på dig, Apple.
Body Battery, søvn og værdien af hvile
Da jeg købte uret, var jeg lidt skeptisk over for, hvor nyttige alle de ekstra sundheds- og restitutionstal egentlig ville være. Der er så mange tal, at man let kan forestille sig, at de blot bliver en imponerende samling statistik. Men jeg er endt med at bruge næsten dem alle sammen, og nogle af dem har vist sig overraskende gode til at afspejle, hvordan jeg rent faktisk har haft det.
Body Battery er nok mit yndlingseksempel. Funktionen anslår dit energiniveau ud fra blandt andet aktivitet, stress og hvile, og jeg oplever, at den ret godt afspejler forskellen mellem en udmattende dag og en dag med reel afslapning. Hvis jeg sover dårligt, måske efter en aften med et par drinks, bliver niveauet ikke genopladet særlig meget i løbet af natten. Efter en lang, rolig nattesøvn kommer det til gengæld langt højere op.
Det, der virkelig fangede min opmærksomhed, var dog noget meget mindre. En dag havde jeg en dejlig, afslappende telefonsamtale med min søster. Bagefter, uden at jeg havde startet en aktivitet eller fortalt uret, hvad jeg havde lavet, gav det mig besked om, at jeg havde haft en afslappende periode, og at min Body Battery var steget med to point.
Uret anede selvfølgelig ikke, at jeg talte med min søster, eller hvad vi snakkede om. Men jeg syntes, det var bemærkelsesværdigt, at det tilsyneladende opfangede, hvor afslappende samtalen havde været. Det er præcis den slags små observationer i hverdagen, der får dataene til at føles nyttige og troværdige i stedet for bare dekorative.
Det samme gælder stressadvarslerne. Uret kan fortælle dig, når dit stressniveau ser ud til at være højt, eller når du har haft en restituerende periode, selv om jeg endnu ikke helt har besluttet, hvor mange af de beskeder jeg vil have slået til, fordi jeg ikke gider afbrydes hele tiden. Men hvis tallene nogenlunde afspejler virkeligheden, er der en fornuftig pointe i rådet. Hvis uret fortæller dig, at du skal tage dig en fucking pause, burde du måske gøre det.
Det lærer også dine »normale målinger« at kende og kan advare dig, hvis nogle af dine sædvanlige tal kommer uden for det normale område. Det kan være en god måde at opdage, at du virkelig har overdrevet noget, eller at der måske er noget fysisk galt, så du hellere skulle kontakte lægen før end siden.
Jeg ville selvfølgelig ikke opfatte hvert eneste Body Battery-tal som bogstaveligt præcist eller gå ud fra, at det er medicinske målinger. For mig ligger værdien i, at tallene ofte afspejler virkelige oplevelser, også ting jeg måske ikke selv bemærkede, da de skete.
Training Readiness og morgenrapporten
Training Readiness er endnu en funktion, jeg var skeptisk over for i starten, men som har vist sig overraskende nyttig. Ved at se på trænings- og restitutionsdata giver den en idé om, hvorvidt du er klar til mere, om en lettere træning ville give mening, eller om du hellere burde hvile.
Det foretrækker jeg langt frem for et ur, der bare bliver ved med at kræve: bevæg dig, bevæg dig, bevæg dig, bevæg dig. En fornuftig træningsmakker burde vel ikke prøve at tvinge dig ud i endnu en træning, når du måske har mere brug for at restituere? Nogle gange er det rigtige simpelthen at hvile sig.
Morgen- og aftenrapporterne er nyttige af meget samme grund. Morgenrapporten kan for eksempel samle oplysninger om søvn, restitution, vejr eller temperatur og forslag til, hvilken aktivitet der kunne give mening den dag. Jeg behøver ikke åbne en masse skærme og regne det hele ud selv, inden jeg overhovedet er vågnet ordentligt. Der ligger allerede en praktisk opsummering og venter.
Indimellem bliver de motiverende beskeder dog lidt fjollede. Nogle gange slutter rapporten med noget i retning af »Du kan godt!« eller »Tag ét skridt ad gangen«. Du er et fitnessur, ikke en motivationstaler. Jeg er sikker på, at nogle sætter pris på de beskeder, og det er næppe nogen grund til at trække uret ned i bedømmelse, men de får mig altså til at rulle lidt med øjnene.
Garmin Connect: alle dataene uden at skulle analysere dem selv
Jeg har brugt Garmin Connect i mere end ti år, så et nyt ur betød ikke, at jeg skulle begynde forfra. Jeg havde allerede en lang historik over aktiviteter og andre oplysninger på min konto, og det var ligetil at sætte Forerunner 70 op. Jeg tilføjede det ganske enkelt til den samme konto, hvor al min gamle historik stadig lå. Jeg kan endda fortsætte med at bruge et ældre Garmin, hvis jeg vil. Den kontinuitet kan jeg godt lide: nyt hardware betyder ikke, at man skal opgive flere års data.
Selve Connect-appen indeholder ærlig talt en enorm mængde information. Jeg bruger den til at se tilbage på træningspas og udviklingen over tid og til at registrere eller gennemgå ting som min vægt. Hvis jeg vil se, hvordan en bestemt måling har ændret sig over en uge eller måned, for eksempel min gennemsnitlige pulsvariabilitet, kan jeg også det.
Det smarte er dog, at du ikke nødvendigvis selv behøver at fortolke alle de data. Garmin samler målinger som søvn, aktivitet, Body Battery og Training Readiness i oversigter og forslag. Du behøver ikke sætte dig hver aften og sammenligne eller analysere måneders grafer bare for at afgøre, om du skal træne hårdere eller tage den med ro. Alle detaljerne er tilgængelige, hvis du er interesseret, men uret og appen klarer allerede en stor del af det nyttige sorteringsarbejde for dig.
Det gør det hele tilgængeligt, også hvis du aldrig har haft et smartwatch før eller absolut ikke har tænkt dig at blive ekspert i træningsstatistik. Det er et praktisk ur, ikke et forskningsprojekt.
Og bare fordi alle de funktioner findes, behøver du ikke bruge dem alle. Tag for eksempel registrering af væskeindtag. Jeg gider ikke begynde at notere det, hver eneste gang jeg drikker et skide glas vand. Ikke for at fornærme nogen, der gør det, for jeg kan sagtens forestille mig, at visse mennesker virkelig har gavn af det. Jeg er bare ikke en af dem, og det rare er, at jeg helt kan ignorere funktionen.
Garmin Connect har også udfordringer, milepæle og badges. Efter ti rotræninger fik jeg for eksempel et badge, der fortalte mig, at jeg var en regelmæssig roer. En hædersbevisning, åbenbart. Måske skulle jeg printe det ud og hænge det på væggen.
Spøg til side synes jeg ikke, at de badges er ubrugelige. Hvis du har gentaget den samme øvelse mange gange og pludselig får en lille lykønskning, når du når en milepæl, kan jeg godt forstå, at det virker belønnende. Den slags gamification kan faktisk motivere folk. Man skal måske bare ikke blive alt for begejstret over at få et badge for at have roet ti gange. Tag det for, hvad det er.
Notifikationer: jeg slog de fleste fra
Én ting uret bestemt ikke mangler, er notifikationer. Afhængigt af indstillingerne kan beskeder, e-mails, ordreopdateringer, stressadvarsler og alt muligt andet dukke op på håndleddet, og det kan hurtigt blive til en regulær strøm af afbrydelser, hvis du lukker det hele igennem.
Derfor har jeg slået de fleste fra. Jeg behøver ikke, at uret annoncerer hver eneste lille ting, der sker på min telefon. Men jeg vil ikke kalde funktionen dårlig, bare fordi jeg ikke selv ønsker den. Mange vil finde det praktisk lige at kunne skæve til en besked eller se, hvem der ringer, uden at tage telefonen frem.
Det vigtige er, at du selv kan vælge. Jeg har gjort notifikationerne enklere, ændret rækkefølgen på det, jeg ser, og skjult de ting, jeg aldrig bruger, så uret opfører sig, som jeg vil have det. Mange funktioner behøver ikke gøre en enhed kompliceret, hvis du kan sortere det fra, du er ligeglad med.
Urskiver, Connect IQ og min egen KCD-urskive
Den samme fleksibilitet gælder urskiverne, og det er et af de områder, hvor jeg synes, Garmin virkelig gør det godt. Med Connect IQ kan du gennemse og hente forskellige urskiver uden særlige tekniske evner. For almindelige brugere handler det bare om at finde en, man kan lide, og installere den. Der er ingen grund til at sideloade noget.
Du er heller ikke begrænset til at hente andres design. Garmin stiller også værktøjer til rådighed, så du kan ændre udseendet, vælge hvilke oplysninger der vises, og bruge dine egne billeder. Hvis du for eksempel vil have et billede af dit yndlingskæledyr på uret, kræver det ikke en uddannelse som softwareingeniør. Med »Face It« i Connect IQ kan du lave dit eget design og placere oplysningerne på urskiven frem for bare at acceptere det, Garmin har leveret. Det tager et par minutter, måske endnu mindre hvis du har travlt, at få sin helt egen urskive.
Jeg er selv gået lidt videre med arbejdet på min egen KCD-urskive, så jeg har også undersøgt den mere komplicerede side af sagen. Man kan udvikle sine egne urskivefiler og sideloade dem til Garmin-uret, blandt andet ved at kopiere de relevante filer over, i stedet for kun at bruge designene fra det officielle bibliotek.
De fleste får aldrig lyst til at bøvle med alt det, og det er helt fint. Standarddesignene og biblioteket i Connect IQ er mere end rigeligt til normal brug. Men hvis du kan lide at rode med teknik, virker Garmin ikke ligefrem opsat på at forhindre dig. Du kan holde det simpelt eller gøre det lige så overkompliceret, som jeg har gjort med KCD Watch. Inden for de begrænsninger, et ur nu har, kan du virkelig gøre det til dit eget ur.
En anden gennemtænkt lille detalje viser sig ved sengetid. Når min sædvanlige sengetid kommer, skifter uret automatisk til en mere afdæmpet, mindre farverig nat-urskive og gør notifikationerne lydløse, selv hvis jeg har haft dem slået til om dagen. Så skal jeg ikke huske at ændre noget, inden jeg lægger mig, og jeg bliver ikke blændet af en latterligt lysende urskive, hvis jeg tjekker klokken midt om natten. Det er en lille ting, men præcis den slags praktiske omtanke, jeg værdsætter i noget, jeg har på næsten døgnet rundt.
Hvad Forerunner 70 mangler, og hvorfor jeg valgte det alligevel
Der findes selvfølgelig smartwatch-funktioner, man med rimelighed kunne forvente i 2026, som Forerunner 70 ikke har. Men ingen af dem var ubehagelige overraskelser efter købet. Jeg kendte til dem, da jeg traf mit valg, og det, at jeg ikke skulle betale for ting, jeg ikke havde lyst til, var en del af grunden til, at jeg valgte netop denne model.
Tag for eksempel lagerplads og musik. Uret har 512 MB hukommelse frem for de store mængder, man får i visse dyrere enheder. Men det er ikke beregnet til at gemme et offline-musikbibliotek, så hvorfor skulle jeg have brug for masser af plads? Det kan styre musik, som afspilles på en tilsluttet telefon, men du kan ikke lægge musik på selve uret og høre det i høretelefoner uden din telefon.
Jeg forstår sagtens, hvorfor nogle løbere gerne vil have det. At kunne sætte høretelefoner i ørerne, lade telefonen blive hjemme og løbe af sted med kun uret er virkelig nyttigt for nogle. Men jeg løber ikke særlig meget, og jeg tager som regel telefonen med, når jeg går ture. Selv når jeg løber, findes der tøj og tilbehør, der kan holde telefonen sikkert nok på plads, så det ikke er en større ulejlighed at have den med.
Måske er jeg lidt for knyttet til at have min telefon på mig og kunne kontaktes, men tanken om at lade den blive hjemme virker ærlig talt mærkelig. Så selv om jeg godt forstår, hvorfor musik på selve uret betyder noget for andre, har funktionen meget lille værdi for mig.
Det samme gælder betaling ved at holde håndleddet hen til terminalen. Forerunner 70 har ikke Garmin Pay, og selv om nogle vil bruge det hele tiden, vidste jeg allerede inden købet, at jeg ikke ville. Måske er jeg bare lidt gammeldags, men det ville ikke give mening at betale ekstra for noget, jeg ikke ønsker.
Og som sagt vidste jeg også, at jeg ikke købte Garmins mest avancerede navigationshardware. Det betyder ikke, at GPS’en er dårlig; efter min erfaring er den mere end tilstrækkelig. Hele idéen var at købe et forholdsvis prisvenligt ur med de funktioner, der betyder noget for mig, ikke en dyrere model bare for at kunne sige, at det kan det hele.
Batteritid: en af hovedgrundene til, at jeg købte det
Batteritiden var en af mine allerstørste prioriteter fra begyndelsen. Jeg vil ikke have et ur, der skal oplades hver dag, og derfor har tanken om et Apple Watch med den langt hyppigere opladning, der normalt følger med, heller aldrig tiltalt mig synderligt. Jeg vil have et ur, der fungerer som et ur, ikke endnu en lille dims, hvis batteri jeg konstant skal holde øje med.
Garmin lover op til 13 dage i smartwatch-tilstand for Forerunner 70, selv om det naturligvis afhænger af indstillingerne, og hvordan man bruger det. Min egen oplevelse er mere ligetil: Til det, jeg bruger uret til, holder batteriet i evigheder, så jeg tænker sjældent over at lade det op.
Det er dog værd at sætte de 13 dage i perspektiv. Garmin opgiver også op til 23 timer ved kontinuerlig registrering med GPS alene eller op til 16 timer med alle satellitsystemer. Så hvis du laver lange GPS-krævende aktiviteter som cykling eller motorcykelkørsel, måske endda registrerer flere træninger om dagen, kan jeg sagtens forestille mig, at batteriet holder under en uge. Jeg har ikke selv presset det helt til grænsen på den måde, men det er en rimelig mulighed at være opmærksom på, hvis din brug er meget mere intensiv end min.
Og når jeg så oplader det, føles det utroligt hurtigt. Jeg har tit sat uret til opladning, mens jeg legede med urskiver eller ændrede indstillinger, og det var tilbage på 100 %, inden jeg var færdig. Jeg påstår ikke, at jeg har målt en fuld opladning fra nul til hundrede på få minutter, for det har jeg ikke. Men i daglig brug har kombinationen af lang batteritid og nemme småopladninger været fremragende.
Endnu en velkommen forbedring i forhold til mit gamle Forerunner 35 er selve ladestikket. FR35 havde en underlig oplader med en klemme, som jeg forestiller mig var med til at holde uret vandtæt, men som havde en irriterende tendens til at løsne sig eller falde af ved et uheld. Forerunner 70 bruger i stedet Garmins eget USB-ladekabel, og stikket klikker ordentligt og sikkert på plads. Det er en lille ting, men det gør de hurtige opladninger langt mindre bøvlede.
I praksis har jeg ikke nogen avanceret opladningsrutine. Jeg bruger bare uret, lader det op indimellem og passer mit liv, præcis som jeg gerne ville. Et praktisk tip: Hvis du gør det til en vane at lade uret ligge til opladning, mens du for eksempel er i bad, og så tager det på igen bagefter, kan jeg garantere, at du aldrig løber tør for strøm og bliver nødt til at lade det ligge til opladning.
Hvilken Garmin-serie bør du overveje?
Alt det forklarer, hvorfor dette Forerunner passer til mig, men det betyder ikke, at alle bør købe det. Det kan blive unødigt forvirrende at sammenligne udvalget: Der er mange urserier, masser af modeller i hver serie og nogle gange endda forskellige størrelser af samme model. Der kommer uundgåeligt også nye. Jeg synes, det er mere nyttigt at forklare de overordnede forskelle, så du kan finde ud af, hvilken serie der giver mening for dig, og derefter se på de aktuelle modeller og priser.
Forerunner er serien med fokus på løb, som navnet jo ganske hjælpsomt antyder, men det betyder bestemt ikke, at den kun er for løbere. Min egen brug af Forerunner 70 til gåture, fitnesscenter, yoga og endda motorcykelture viser, hvor nyttigt det kan være til andre aktiviteter. Og hvis løb er en mere seriøs prioritet for dig, findes der også mere avancerede Forerunner-modeller til dedikerede løbere.
vívoactive er måske det mest relevante alternativ, hvis du vil have et forholdsvis prisvenligt Garmin med flere funktioner til hverdagslivet. vívoactive 6 understøtter for eksempel musik lagret på selve uret og Garmin Pay, som dette Forerunner mangler. Hvis det er vigtigt for dig at kunne lytte til musik uden telefonen, kan alene den forskel gøre vívoactive til et bedre valg.
Hvis du leder efter noget mere sofistikeret til daglige smartwatch- og sundhedsfunktioner, er Venu værd at kigge på.
Til mere robust og udendørsorienteret brug findes Instinct, især hvis slidstyrke og krævende forhold i naturen er vigtige for dig.
Og hvis du vil have premiumserien til multisport og friluftsliv med langt mere avancerede muligheder og alle tænkelige ekstra funktioner, er der fēnix, hvis du altså er villig til at betale for det.
Jeg bilder ikke nogen ind, at jeg personligt har prøvet alle de serier. Jeg synes bare, det er nyttigt at forstå, hvad de hver især overordnet er beregnet til, frem for at gå ud fra, at det ur, jeg valgte, også må være det rigtige for dig.
Som led i min egen research endte jeg faktisk med at vælge den model, jeg mente var det »bedste« valg i hver serie. Jeg har samlet de valg i en sammenligning af anbefalede Garmin-ure på min anden hjemmeside, KCDWatch.com, sammen med langt flere af modellernes specifikationer. Den side burde stadig være nyttig i 2026, 2027 og muligvis endda 2028, selv om Garmin sikkert har lanceret flere ure inden da. Så undersøg altid, hvilke modeller der er de nyeste, og om du overhovedet har brug for eller lyst til den nyeste!
Det kan også betale sig at tjekke de aktuelle priser frem for at gå ud fra, at et bestemt ur altid er billigere. Da jeg købte mit Forerunner 70, var vívoactive 6 lidt dyrere. Men da jeg kom i gang med at skrive denne anmeldelse, var vívoactive faktisk blevet billigere. Priserne på Amazon svinger, nogle gange så meget, at det ændrer, hvilket ur der giver mest for pengene den pågældende dag. Sammenlign, hvad hvert ur kan, med hvad det rent faktisk koster, når du køber det.
Har det rent faktisk gjort mig mere aktiv?
Ja. Absolut. Jeg motionerer helt bestemt mere med Garmin-uret, og på en måde føles motionen også mere givende. Det er nemt at holde styr på, hvad jeg har lavet, hvor meget jeg har lavet, og hvordan det hele hænger sammen, uden at skulle huske det hele eller bruge lang tid på at registrere det manuelt.
Bare det at kunne se mine aktiviteter og fremskridt gør en forskel. Så kommer restitutionstallene, anbefalingerne og de andre statistikker oveni. Nogle gange er det ikke et bestemt tal, der hjælper, men følelsen af, at uret giver mig et bedre overblik over, hvad jeg har lavet, og hvad der kunne være fornuftigt at gøre bagefter.
Et særligt godt eksempel på den motivation er Garmins Fitness Age. Jeg er 39 og nærmer mig 40, men da jeg begyndte at bruge uret, vurderede det min fitnessalder til 41. (Gisp! Hvor gammel er jeg LIGE?!) Det var lidt af et wakeupcall. Bare to måneder senere fik jeg besked om, at min fitnessalder nu var 38,5. Det er 2,5 år barberet af på to måneder, og ifølge uret er jeg nu i bedre form, end min faktiske alder skulle tilsige. Det er da en ganske rar kompliment at få fra noget, man har på håndleddet.
Og nu vil jeg have den fitnessalder ned i starten af 30’erne. At jeg allerede har sat mig et nyt mål, siger ret meget om, hvor motiverende uret har været. Det siger ikke bare, at jeg skal gøre mere; det giver mig noget konkret at arbejde hen imod og lader mig se fremskridtene. Jeg går med det, fortsætter mine aktiviteter og opdaterer indimellem min vægt via uret eller Garmin Connect. Det meste registrering foregår automatisk i baggrunden, og tallene er der, når jeg vil kigge på dem. Selvfølgelig burde jeg også kunne mærke fordelene ved at være mere aktiv, men det er givende i sig selv at se forbedringen afspejlet i statistikkerne. Jeg behøver heller ikke bruge mine aftener på at analysere grafer eller registrere alting manuelt for at få den opmuntring. Det er et lille venligt skub, et råd når det er nyttigt og måske allervigtigst virkelig brugervenligt.
Derfor vil jeg faktisk kalde det en god træningsmakker. Hvis nogen gerne vil være lidt sundere eller mere aktive, kan jeg sagtens se, hvordan et Garmin kan hjælpe. Selvfølgelig er det stadig bare et ur. Det trækker dig ikke ud af sengen, tvinger dig til at træne eller får styr på dit liv. Men det kan give dig enorme mængder nyttige oplysninger og støtte dig på vej mod en sundere livsstil.
Ville jeg købe Garmin Forerunner 70 igen?
Helt bestemt ja. Jeg brugte tid på at finde et forholdsvis billigt Garmin-ur, der kunne det, jeg havde brug for, og præcis det fik jeg med Forerunner 70. Skærmen, komforten, aktivitetsregistreringen, batteritiden og især oplysningerne om sundhed og restitution har imponeret mig. Jeg føler ikke, at jeg går glip af noget vigtigt, bare fordi Garmin også sælger dyrere ure.
Ville jeg anbefale det?
Måske, afhængigt af dine behov og prisen. Det er ikke en kritik af Forerunner 70; det er netop pointen i at vælge ur med omtanke. Hvis dine behov minder om mine, er det et virkelig stærkt bud, og det hjælper bestemt, at det er en af Garmins billigste og nyeste modeller. Men hvis du vil høre musik direkte fra uret uden at have en telefon med, betale ved at holde håndleddet hen til terminalen eller have mere specialiserede funktioner til friluftsliv og navigation, vil jeg ikke påstå, at dette automatisk er dit bedste valg. For det er det ikke.
Jeg vil langt hellere have, at du forstår alternativerne og køber det ur, der rent faktisk giver mening for dig. Forerunner-serien er mere rettet mod løb, dog ikke udelukkende; vívoactive hælder mere mod hverdagens funktioner; Venu er mere raffineret; Instinct er mere robust; og fēnix er den lidt mere … overdrevne mulighed. Sammenlign de funktioner, der betyder noget for dig, og tjek de aktuelle priser i stedet for at gå ud fra, at én serie altid er billigere eller bedre end en anden.
Og helt ærligt synes jeg, at »problemet« i 2026 er, at urene er kommet så langt siden de første modeller, at stort set alle Garmin-ure allerede har næsten alt, hvad man behøver. Det er nærmest ligegyldigt, hvilken serie du ser på: Det afgørende kan være noget så jordnært som prisen, udseendet, størrelsen, og om det har netop den ene eller de to funktioner, du gerne vil have. De fleste kan klare stort set alt det, du realistisk har brug for til din sport, og det er da et dejligt »problem« at have.
Derfor er jeg imponeret over dette ur. Ikke fordi det kan absolut alt, men fordi det kan de ting, jeg vil have, rigtig godt. Det er bevidst et mere ligetil Garmin i den billigere ende, og det var præcis det, jeg ledte efter. Der er ingen grund til at betale for hver eneste funktion, Garmin tilbyder, hvis du aldrig kommer til at bruge den. Og ret skal være ret: Der mangler faktisk ikke særlig mange funktioner, i hvert fald ingen jeg virkelig har brug for eller lyst til. Det passer mig perfekt.
Det er endnu en grund til, at jeg godt kan lide Garmin: Urene virker ordentligt gennemtænkte. Det handler ikke kun om antallet af funktioner, men også om små praktiske beslutninger som den behagelige pasform, den fornuftige opførsel ved sengetid og endda et ladekabel, der bliver siddende. Den slags detaljer betyder noget, når man går med noget hver dag. Når alt kommer til alt, er det næsten ligegyldigt, hvilken af Garmins nyeste modeller du vælger. Du får et smartwatch fyldt med funktioner, som holder længe. Det er trods alt lavet af Garmin. Og ikke af Apple.